Selvom der i den seneste tid været stor fokus på de forskellige arbejdsmetoder, som andre aktører anvender i forsøgene for at få ledige i job, så har beskæftigelsesminister Inger Støjberg bestemt ikke mistet troen på, at der i langt de fleste tilfælde arbejdes både målrettet og seriøst med at sikre de jobsøgende de absolut bedste muligheder på arbejdsmarkedet.

”For mig er det ikke afgørende, hvem der står for indsatsen. Det afgørende er, at ledige får en indsats, der kan hjælpe dem i job,” siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg til nyhedsbrevet Jobfit LVU.

Samtidig understreger beskæftigelsesministeren, at hun ikke har den ringeste lyst til at rokke ved det kommunale selvstyre, når det drejer sig om at vælge de enkelte samarbejdspartnere i beskæftigelsesindsatsen ude i kommunerne:

”Lad mig også slå fast, at det er kommunerne, der har ansvaret for den indsats, borgerne får. Både når det er kommunerne selv, der står for indsatsen, og når det er andre aktører. Det er kommunerne, der kender de ledige og indholdet af de aktive tilbud. Så det er også kommunerne, der skal sørge for at vælge andre aktører med de rigtige kompetencer,” siger Inger Støjberg til Jobfit LVU.

Dermed fastholder beskæftigelsesministeren ideen om, at detailplanlægningen og ansvaret for indsatsen fortsat tilhører kommunerne.

”Med det sagt er der én ting, jeg fokuserer på, når vi taler om, hvad andre aktører skal kunne. Og det er at hjælpe ledige til at få et arbejde," siger Inger Støjberg.

Blandt andet derfor er borgere over hele landet blevet bedt om at komme med deres input til mere smidige regler og arbejdsgange i beskæftigelsessystemet på en særligt indrettet hjemmeside, som beskæftigelsesministeren har taget initiativ til. Hjemmesiden har frem til 1. juli været åben for forslag, og hen over sommeren evaluerer ministeriet de indkomne data.

Der gik ikke længe, før cand. mag. i medievidenskab Lone Klitgaard gik fra ledighed til et rigtig job. Og det var på grund af et givende og opmuntrende forløb hos anden aktør, mener hun.

Efter at have læst medievidenskab fik Lone Klitgaard et par løse ansættelser samt en midlertidig ansættelse som kommunikationsmedarbejder, før hun gik på barsel i et år. Men efter det år ventede desværre kun ledighed. Efter tre måneder startede hun i et forløb hos Jobfit LVU, og det blev hun glad for. ”Jeg var måske lidt skeptisk til at starte med. Men det overraskede mig meget positivt. Det var et enormt givende forløb, som mindede mig om, hvad det er, jeg kan og vil, og hvor jeg skal lægge min energi,” fortæller Lone Klitgaard.

Hun peger især på, at de konsulenter, hun var i kontakt med, var ærlige og reelle i deres snak om de lediges udfordringer.

”De turde godt snakke om de svære ting ved at være ledig og ved for eksempel at gå ud efter en lang uddannelse og tilbyde sig selv for ingenting i et praktikforløb. Det var på en måde forløsende,” siger Lone Klitgaard.

Det, der overraskede hende mest, var, at konsulenterne faktisk var i stand til at gøre en forskel for hende. Og at de var så forskellige fra, hvad hun forestillede sig, at hun ville møde på kommunen eller hos a-kassen.

”Selvfølgelig var de lidt inde på ret og pligt, men slet ikke så meget, som for eksempel a-kassen. Jobfit LVUs konsulenter havde deres fokus på os. Hvad fik vi ud af det, hvordan fik vi mest ud af det. De fokuserede ikke kun på reglerne, men på hvordan vi kunne bruge dem optimalt. Det var enormt givende og afklarende”.

Der gik halvanden måned fra Lone Klitgaard var gennem Jobfits forløb, til hun sad i det job hos et mediebureau, som hun har i dag.

”Jeg fandt selv en praktikplads - med god opbakning fra konsulenterne - og kort efter var der en i mit netværk, som ringede og gav mig et tip om den her stilling. Så det er gået ret stærkt,” siger Lone Klitgaard, der, hvis hun skulle være uheldig at blive ledig igen, gerne vil gennem samme forløb en gang til. ”Jeg vil foretrække det frem for at skulle på kommunen eller i a-kassen. Konsulenterne her lagde da en form for pres, men de var ikke truslen om, at nu ville jeg snart ikke få mine dagpenge. Det var motiverende og gav mig et energiboost”.

Beskæftigelsesregionerne sikrer, at jobcentrene har et passende udvalg af andre aktører, som er i stand til at levere den indsats, der kan bringe relevante grupper af jobsøgende i job. Konkret betyder det, at beskæftigelsesregionerne gennemfører udbud og indgår rammeaftaler med andre aktører, og at jobcentrene indgår delaftaler med den enkelte aktør om den konkrete målgruppe og indsats.

Beskæftigelsesregionerne har desuden ansvaret for, at jobcentrene følger op på andre aktørers resultater af indsatsen og anbefaler jobcentrene at bruge de andre aktører, der erfaringsmæssigt har opnået de bedste resultater.

Jan Hendeliowitz er regionsdirektør i Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland: "Vi fokuserer i vores opfølgning over for anvendelsen af anden aktør primært på resultaterne af indsatsen, og det vil sige, hvorvidt det er lykkedes at få de ledige i varig beskæftigelse. Det er også derfor, at en meget væsentlig del af honoreringen af anden aktør er baseret på, i hvilket omfang det lykkes at få den ledige i stabil beskæftigelse," siger Jan Hendeliowitz.

For regionsdirektøren er der ingen tvivl om, at vejen til succes for både den ledige og for anden aktør er hyppig kontakt og et velfungerende samspil mellem den jobsøgende og andre aktør, så den lediges jobmuligheder styrkes.

"Den gode aktør evner at få de ledige i job og er for den ledige en støtte og hjælp til hurtigt at vende tilbage i stabil beskæftigelse. Den gode aktør tager udgangspunkt i den enkeltes kompetencer, joberfaring og barrierer i forhold til at komme i job. Den gode aktør stiller altid kvalificerede konsulenter til rådighed for rådgivning og sparring til de ledige - og lader dem ikke bare sidde alene foran en pc uden mulighed for rådgivning og coaching i effektiv jobsøgning," siger Jan Hendeliowitz.

Det er godt at have muligheden for at bruge andre aktører, når man på et jobcenter kommer til at sidde med nogle mennesker med specielle behov. Men der er også mange krav til aktørerne, hvis samarbejdet skal fungere godt.

”De skal generelt bare være rigtig godt klædt på,” siger souschef på Jobcenter Frederiksberg, Helle Leisner, om den gode anden aktør. Men begrebet klædt på, dækker over mange forskellige evner, som en anden aktør skal have.

”De folk, som skal have kontakt med de ledige, vi henviser, skal have en stor og bred viden og en lige så bred erfaring. Der er nogen, som slår sig op som anden aktør, fordi de har arbejdet i et bestemt hjørne. Men vores erfaring er, at man skal have en dækkende viden om alt fra eksempelvis arbejdsmarked, over uddannelsesforhold og til jobmuligheder, før det fungerer rigtig godt,” siger Helle Leisner. Hun og hendes kolleger kigger da også på den erfaring og de referencer, en eventuelt ny samarbejdspartner har i forvejen.

Ud over den brede viden skal en god anden aktør også have specialistviden om netop det område og den målgruppe, som de byder ind på.

”Ved for eksempel akademikere skal de kunne håndtere, at her kommer nogle mennesker med en meget stor faglig ballast, men manglende viden om arbejdsmarkedet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at målgrupper er forskellige, og at en anden aktør har fleksibilitet nok til at tilbyde en bred vifte, så hver eneste ledige får noget, der passer,” understreger Helle Leisner. Ud over erfaring kigger hun også på prisen og på, hvilke konkrete tilbud, en anden aktør har at give de ledige, før hun vælger at indgå et samarbejde.

Og som en sidste vigtig ting, skal en god anden aktør være godt inde i reglerne og i, hvordan et jobcenter fungerer.

”Det bedste samarbejde får man, når de ved, hvilke vilkår vi arbejder under, og hvad vi snakker om af paragraffer og regler. Og at de ved præcist hvilke blanketter og ansøgninger, der skal udfyldes og sendes til de rigtige steder. Ellers får vi simpelthen for meget ekstraarbejde,” siger Hele Leisner, der alt i alt er rigtig glad for, at der findes andre aktører.

”Det er godt at have nogle andre aktører, som er specialister på nogle særlige områder”.

Virksomheder kan skabe vækst og øget konkurrenceevne ved at ansætte ledige akademikere i for eksempel løntilskudsordninger. Om processen så glider let, eller om den er bøvlet og tidskrævende, afhænger helt af de personer fra den anden aktør og jobcentret, som virksomheden kommer i kontakt med.

Virksomheden Enalyzer har 40 ansatte, hvoraf der for tiden er fem akademikere ansat på løntilskud. Det er et stor fordel for virksomheden, fortæller Senior Manager Casper Østergaard. ”Det har givet os muligheder for at igangsætte nogle større initiativer, end der ellers ville have været muligt,” siger Casper Østergaard. De fem kandidater – 1 cand. polit´er, 3 cand. merc´er og 1 cand.komm’er – er kommet rigtigt godt fra start og de fungerer godt i virksomheden. Derfor kan de godt håbe på en ordinær ansættelse efter løntilskudsperioden.

”Der er rigtig, rigtig meget, de skal lære i løbet af deres første tid hos os, men det går godt, og de fungerer fuldstændigt på lige fod med alle andre medarbejdere, så jeg kan slet ikke se nogen grund til, at de ikke skulle kunne blive hos os efter løntilskudsperioden,” fortæller Casper Østergaard, der kun har positive ting at sige om principperne i ordningen.

Han har derimod lidt mere brogede erfaringer, når det kommer til selve godkendelsesprocessen. Hans virksomhed har været i kontakt med flere forskellige anden aktører, når der har skullet findes kandidater til løntilskudsjobbene, og det har været lidt af et sejt træk at få fuld forståelse for hvem, der gør hvad, og hvorfor.

”For eksempel så er oplæringsforløbet så krævende, at vi ikke kan nå i mål uden 12 måneder med tilskud. Alt mindre er for kort tid. Men det har ikke været helt let at få det igennem hos alle aktørerne,” siger Casper Østergaard. For selv om for eksempel Jobfit LVU har godkendt virksomheden til 12 måneders løntilskud, så kan en anden måske kun acceptere 6 måneder til præcist det samme job. ”Jeg har brugt oceaner af tid på at få styr på ansættelser og godkendelser. Der har været for meget tovtrækkeri frem og tilbage med nogle af aktørerne, og det har været uklart hvad man kunne forvente. Det gør det svært at planlægge og budgettere”.

Casper Østergaard mener, at mange processer kunne forenkles i systemet.

”Det, der mangler, er nogle helt klare retningslinjer for bevillingerne. Det duer ikke, at det er en vurderingssag fra gang til gang, hvor der er stor sandsynlighed for, at de forskellige aktører vurderre en sag forskelligt. Det kræver for mange ressourcer, og det ender med at blive en kamp mellem virksomheden og anden aktør, som har modsatrettede interesser,” siger han.

Enalyzer har dog tænkt sig at fortsætte med at ansætte ledige akademikere med løntilskud med henblik på ordinær ansættelse på sigt, og er generelt set meget tilfredse med ordningen.

”Et par sager er dog gledet relativt nemt igennem. Det gælder de sager hvor anden aktør har været i stand til at sætte sig godt ind i vores virksomhed og den stilling, vi forsøger at besætte. Kun få fra anden aktør har været på besøg hos os, men jeg er sikker på, at det ville være umagen værd, hvis flere gjorde det.

De private virksomheders inddragelse er helt afgørende, når det drejer sig om at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen i forhold til ledige akademikere, mener regionsdirektør for beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Jan Hendeliowitz Og ser man på de seneste tal fra undersøgelsen ”Virksomhedernes beskæftigelsesvurderinger i Østdanmark”, som er gennemført af beskæftigelsesregionen, så er der også plads til mild optimisme.

”Tallene bekræftes af regeringens seneste økonomiske redegørelse, og det betyder, at vi nu har en mere langsigtet prognose, der også tegner positivt,” siger Jan Hendeliowitz.

Dermed er der store forventninger til, at de private virksomheder vil øge efterspørgslen efter akademikerne. Især på ingeniørområdet er der tegn på klar beskæftigelsesfremgang. Lidt mere moderat er forventningen til AAK-området generelt, hvor prognoserne for arkitekter virker tungest – men dog stadig svagt positive.

”Helt generelt bliver jobmarkedet altså bedre for akademikerne. Det har også positiv indflydelse på jobsøgning og aktivering, at de private virksomheder er blevet stadig mere opmærksomme på, at der er et stort uudnyttet potentiale i at lukke akademikerne ind. Derfor viser prognoserne nemlig også, at virksomhederne over de næste tre-fire år vil få brug for mere højtuddannet arbejdskraft,” fortæller regionsdirektøren.

Virksomhedernes vurdering af den forventede stigning i antal beskæftigede er altså et positivt budskab, som også giver et godt grundlag for jobcentrenes og de øvrige aktørers fortsatte indsats, mener Jan Hendeliowitz: ”Meldingerne om en stigning i antallet af jobåbninger bidrager til, at jobcentre og øvrige aktører i indsatsen med større vægt kan understøtte de ledige i deres aktive jobsøgning”.

I Dansk Industri ser man en stigning i antallet af medlemmer, som planlægger at ansætte medarbejdere med videregående uddannelser.

Selv om den økonomiske krise ikke er overstået, ser det dog alligevel ud til, at det private arbejdsmarked er ved at kunne se lys for enden af tunnelen. Og det er godt for de ledige akademikere. I en rundspørge, som DI har lavet blandt sine medlemmer i april i år, svarer over 15% af medlemsvirksomhederne, at de i det kommende kvartal planlægger at ansætte medarbejdere med videregående uddannelser. ”Når vi sætter det op mod, at kun fem til ti procent planlægger at afskedige medarbejdere, så ser det i hvert fald bedre ud end tidligere,” siger chefkonsulent i DI, Thomas Qvortrup Christensen.

Han understreger, at det for akademikerne gælder om at være aktive i deres jobsøgning – og når de leder efter aktiveringsmuligheder som praktikordninger eller job med løntilskud. ”Det er jo først og fremmest den lediges eget ansvar at finde et job. Og dem, som kommer ud selv, viser sig altså bedre frem, end hvis det er en jobkonsulent, der har kontakten til virksomheden,” siger Thomas Qvortrup Christensen, og råder de ledige akademikere til ikke at være for selektive. ”Søg bredt. Man starter måske ikke lige med drømmejobbet, men vi ser, at størstedelen af dem, der får nyt job, sidder i job allerede”.

Og i den sammenhæng er det vigtigt, at man ikke kun fokuserer på, hvad man har stående på sit eksamensbevis. Man skal også se på, hvad man ellers har af kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger. ”Når man sætter sig ned for at skrive til en virksomhed, skal man se bredt på alle sine individuelle kompetencer. Det kan være, at man er bestyrelsesformand i den lokale badmintonklub eller noget lignende. Alle relevante kompetencer skal vises frem, hvis man skal vække virksomhedens interesse,” fortæller Thomas Qvortrup Christensen. ”Og så er det jo aldrig forbudt at bruge sit netværk og skrive uopfordrede ansøgninger. Det viser også drivkraft”.

I Frederiksberg Kommunes arbejdsmarkedsudvalg har man hele tiden lagt stor vægt på, at der skulle samarbejdes intenst med private virksomheder for at løse udfordringerne omkring aktivering. Stig Elling, som er formand for udvalget og konservativt medlem af kommunalbestyrelsen, brugte derfor allerede sidste år stor energi på at understrege betydningen af partnerskaber og aftaler med de private virksomheder i forbindelse med aktiveringsindsatsen på Frederiksberg. Når han i dag ser tilbage på resultaterne, synes han også, at strategien har været kronet med succes.

”På Frederiksberg er der allerede 20 virksomheder, der har indgået partnerskab med kommunen om forskellige typer aktivering, og der er formentlig ti virksomheder mere på vej,” siger Stig Elling.

Stig Elling fortæller desuden, at der er gjort et stort stykke arbejde med at finde de rigtige virksomheder, så forventningerne er afstemt på begge sider. Ligeledes vurderer han samarbejdet mellem virksomhederne og jobcenteret som særdeles velfungerende. Og som et – måske – overraskende moment, har den økonomiske krise faktisk ikke haft den store indflydelse på virksomhedernes lyst til at medvirke til aktivering af kommunens ledige.

”Finanskrisen har ikke haft den helt store betydning for samarbejdet. Måske har der været en enkelt virksomhed eller to, der har haft lidt problemer med at opsuge den arbejdskraft, som de forventede, men i det store hele har der faktisk været et rigtigt godt optag,” siger Stig Elling.

Ser man isoleret på akademikerne, så er formanden for arbejdsmarkedsudvalget på Frederiksberg også godt tilfredse med indsatsen, der i høj grad er udliciteret til anden aktør.

”Vi kan se, at vi kommer rigtigt langt, når bare den ledige akademiker indstiller sig på, at man måske skal flytte sig en smule fra det område, hvor man er uddannet. Vi oplever simpelthen, at mange når til erkendelsen af, at det er bedre at få et job – end at stå uden for arbejdsmarkedet”.

Ledige akademikere skal have øjnene op for alle de typer job, som ikke nødvendigvis er typiske akademikerstillinger, men hvor der er et stort behov for deres kompetencer.

Det er den virksomhedsrettede aktivering, der er vejen frem for de mange ledige akademikere, hvis de skal have en chance for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det fastslår arbejdsmarkedschef i København, Michael Kornager.

”Det er en vigtig opgave – både for jobcentret og for anden aktør – at få de lediges øjne op for, at der er andre typer job, hvor de kan bruge deres kompetencer”. Og der er mange stillinger, hvor akademikere kan bruge de kompetencer, de har tillært sig på universitetet. ”For eksempel er der ikke mange ledige arkitektjob, men masser af ledige arkitekter. Men arkitekter kan bruge deres færdigheder som eksempelvis projektledere i mange andre typer job end deciderede arkitektstillinger,” siger Michael Kornager.

Der bliver forventet meget af de ledige akademikere, som er at betragte som ressourcestærke i forhold til mange andre typer ledige.

”Det, der er vigtigt med akademikerne, er, at vi forventer, at de også selv er udfarende i forhold til at komme i kontakt med virksomhederne. For når de selv har været ude at skabe den første kontakt, har virksomheden set personen, og at det er en, der har noget drivkraft. Så skal vi nok ordne det praktiske bagefter,” forsikrer Michael Kornager, som dog understreger, at de ledige akademikere selvfølgelig ikke bliver tvunget ud helt på egen hånd.

”Vi giver dem gode råd til, hvordan man kontakter en virksomhed og så videre. På den måde får vi jo også en række gode ambassadører, der selv går ud og sparker døren ind”.

Det er en stor andel af de ledige akademikere, som selv finder enten praktikpladser eller job med løntilskud. Og det åbner nye muligheder, når de ledige selv er meget aktive i deres søgning. ”Der er mange mellemstore virksomheder, som ellers ikke har tradition for at beskæftige ret mange akademikere, som gerne vil tage en ledig akademiker ind i praktik eller job med løntilskud, når vedkommende selv har været ude og sparke døren ind. Og de bliver altså ofte hængende i virksomheden i et ordinært job bagefter, så vi ved, at det virker,” fortæller Michael Kornager.

For små 12 måneder siden fik ledelsen i virksomheden Elverdal i Smørum for alvor øjnene op for de muligheder, der opstår, når man lukker nye kompetencer ind på arbejdspladsen. Det skete i forbindelse med videnpilotordningen, hvor det blev muligt at ansætte en arkitekt med et månedligt offentligt løntilskud på 10.000 kroner.

”Vi havde en fornemmelse af, at det ville passe rigtigt godt ind i virksomhedens drift. Vi gik derfor sammen med en anden virksomhed i området og fik ansat en videnpilot i 12 måneder. Det har vi bestemt ikke fortrudt,” fortæller partner i Elverdal, Jens Bo Thorsager.

Elverdal er en iværksættervirksomhed, der producerer legepladser til blandt andet institutioner, skoler og parker. I dag er der ni ansatte i virksomheden, og af dem er de fire arkitekter. Og det til trods for, at det er mindre end et år siden, at lige netop den medarbejdertype blev budt indenfor.

”Allerede tre måneder efter at vi fik ansat den første arkitekt, blev vi enige om, at vi skulle på jagt efter flere medarbejdere med den type kompetencer. Det betyder, at vi i dag har afprøvet både videnspilotordningen, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud,” siger Jens Bo Thorsager.

Det var konsulenterne i Cand.match i Akademikernes A-Kasse, AAK, der sørgede for kontakten mellem de ledige kandidater og virksomheden i Smørum. Og den service har fungeret fortræffeligt, synes Jens Bo Thorsager. Den har nemlig sikret, at der har været et godt match mellem kandidaterne og virksomhedens ønske om udvikling. Samtidig synes Jens Bo Thorsager, at det er en relativt beskeden investering, som det offentlige skal foretage for at få sat sving i en dygtig samfundsborger igen:
”Jeg synes, at det offentlige skal være rundhåndede, når det drejer sig om at få akademikere i beskæftigelse igen. Det er mennesker med et stort sæt af kompetencer, og det kan kun være dyrere at fastholde en akademikere i arbejdsløshed end at give den samme akademiker et tilskud på 10.000 kroner om måneden som videnpilot.”

Jens Bo Thorsager mener, at der stadig er nogle besværligheder ved blandt andet løntilskudsordningen, der jo betinger, at den ledige stadig er jobsøgende under sit løntilskudsjob. Det skaber efter Jens Bo Thorsagers mening en ubalance mellem den indsats virksomheden skal yde for at integrere en ny medarbejder, og den risiko, der er, for at medarbejderen hurtigt må forlade arbejdspladsen som følge af ansættelse til anden side.

”Det offentlige skal bare sørge for, at reglerne ikke bliver for firkantede. Det skal være enkle ordninger – og enkle regler. De fleste virksomheder vil nemlig meget gerne åbne dørene for nye kompetencer og mennesker, når bare ikke reglerne bliver for bøvlede. Ordningerne kan faktisk hjælpe os med at tænke i nye baner,” siger han.

Jobfit-LVU er et konsortium bestående af Akademikernes A-Kasse (AAK), Ingenørenes Arbejdsløshedskasse (IAK) og Moment Karrierecenter A/S

Fælles for alle deltagere i konsortiet er, at vi er specialister i akademikere og har mange års erfaring i, hvilke jobfunktioner akademikere har unikke kompetencer indenfor. AAK og IAK har længe fungeret som anden aktør og kender derfor opgavens mangfoldighed i detaljer. Moment A/S er et af Danmarks største vikarbureauer og er specialiseret i at levere vikarer med akademiske kompetencer.