Hvad er JobFit LVU
JobFit LVU er et kontakt- og aktiveringsforløb, der tilbydes ledige akademikere over 30 år. Formålet med JobFit LVU er at bistå dig på din vej ind på arbejdsmarkedet igen, ved eksempelvis at indtænke de muligheder der ligger i aktiveringsredskaber som løntilskud og praktik.
JobFit LVU (LVU står for Lang Videregående Uddannelse) består af AAK, Moment og IAK. Firmaet arbejder udelukkende med de lovpligtige LVU udbud. JobFit LVU har i øvrigt intet sammenfald med firmaet Jobfit, der arbejder efter Hurtigt i Gang udbuddet.
Hvordan kommer jeg på dette forløb?
JobFit LVU er en Anden Aktør. Det betyder, at dit jobcenter har udliciteret kontakt- og formidlingsopgaven til os. Du skal derfor via dit jobcenter for at komme ind på forløbet. Normalt giver jobcenteret dig et par valgmuligheder, hvad angår valget af Anden Aktør, men du er altid velkommen til også selv at forhøre dig om muligheden for at vælge en bestemt aktør.
Hvad sker der, hvis jeg vælger JobFit LVU?
Efter dit valg får vi besked fra dit jobcenter. Vi sender dig herefter en invitation til et introduktionsmøde, hvor vi klæder dig på i forhold til tilbuddets indhold.
Hvor lang tid tager sådan et JobFit LVU-forløb?
Vi følger dig i op til 52 uger, men kun de færreste hænger ved så længe – de går faktisk i job eller udnytter andre muligheder for at komme i gang på arbejdsmarkedet igen.
Og hvorfor skulle jeg lige vælge JobFit LVU?
Vi arbejder KUN med akademikere og vores tiltag og forløb er derfor målrettet det akademiske arbejdsmarked. JobFit LVU har solid erfaring i arbejdet med ledige akademikere og forsøger herigennem at levere et professionelt og målrettet bidrag til din jobsøgningsperiode.
